Om Pilen

Velkommen til Skytteforeningen Pilen af 1927’s hjemmeside på internettet.

Vi håber med denne side at kunne give et godt indblik i hvad vi har at byde på i vor forening, og dermed forhåbentligt også besvare de spørgsmål som nye skytter måtte have.

Historien kort

Pilen blev, som antydet i vort navn, stiftet i september 1927.
Foreningen blev stiftet som et resultat af en havefest i haveforeningen ”Energien” i Sundby, hvor man på en havegang havde anlagt en luftskydebane, som en del af dagens underholdning. Navnet Pilen skyldes det faktum at man dengang skød med luftvåben med pile.


I dag har Pilen til huse i vort eget anlæg på Amager Landevej 221, hvor vi er ca. 200 medlemmer.
Båndene til haveforeningerne er dog stadig stærke, i det mange af vore medlemmer kommer fra flere forskellige haveforeninger på Amager.