Velkommen til Pilens nye hjemmeside

Vi har fået en ny hjemmeside og du finder den samme sted, som den gamle, på www.pilen-1927.dk

Hej alle aktive skytter i Pilen

SÅ… skete der noget, nemlig 2 store tiltag i Pilen som vi har glædet os til at dele med dig/jer.

Det første er, at vi har fået en ny hjemmeside, du finder den samme sted som den gamle, på www.pilen-1927.dk.
Du kan helt sikkert finde en bøf eller 2, som vi skal have rettet op på, men kik dig omkring.

Det andet, som vi vil fortælle om og som vi beder dig, om at gøre en aktiv indsats i, er vores nye system, et system som hjælper dig såvel som os med at drive denne klub på en nemmer og smartere måde til gavn for alle.

Herunder vil jeg forklare lidt om, hvad det kommer til at gå ud på.

Hvis du går ind på følgende side på internettet

https://member.pil.sfadmin.dk/

Så kommer du til et vindue hvor du bliver bedt om at indtaste dit medlemsnummer (og kun dette, 5 eller 6 ciffer).samt din mailadresse og trykker på ”Send ny adgangskode”.

Derefter skulle du meget gerne få et midlertidigt password, som du så efterfølgende kan lave om i det vindue som viser dig oplysninger om dig

Lidt forklaring om ”vinduet”

De 3 streger, et link til det der bliver forklaret.

Øverste til venstre:

  1. kolonne:
    Mine stamdata, samt status medlemskab/kontingent/ Aktivitetspoint (disse bliver opdateret løbende efter det antal skydninger/serier som du skyder i klubben)
    Du kan også printe et medlemsbevis. (dette er dit medlemskort, kontrollér at alle oplysningerne er rigtige.
  2. Kolonne:
    Du har også mulighed for at sætte et ”V ” i om du ønsker at modtage nyheder fra foreningen, Det håber vi da ;-)
    (mere om dette på et senere tidspunkt).
  3. Kolonne:
    står der hvad du har af SKV tilladelser/uddannelser.
    Og du kan skifte dit password.

”Min økonomi” Dette er ikke noget vi pt. Tager i brug.

”Mine resultater” Under dette kan du søge på resultater som du har skudt. Du kan printe disse ud.

”Noter og beskeder” Under dette punkt kan du skrive beskeder til os. Ellers er du velkommen til at bruge vores e-mail adresse som du kan se længere nede.

”Mine våben” Under dette kan du se en oversigt over dine våben, meld straks til os,
 vis dette ikke er korrekt. Bemærk, at under oversigten over det enkelte våben, har man mulighed for at sætte til salg, din annonce vil tilgå alle som kører med dette system, (pt. Er der 26 klubber overalt i Danmark der bruger system).

Det er MEGET VIGTIGT, at du kontrollerer de oplysninger som vi har tastet på dig og intet andet endnu. Og skulle der være ændringer, så skriver du selvfølgelig også til os.

Helt ude til højre, er der en ”Systemlog” der kan du se alt hvad der sker på din konto/medlemskab.

Det var en ordentlig omgang til dig som medlem, skulle du have spørgsmål, så skriv til os, så sender vi en omgang FAQ ud.

God fornøjelse

Hilsen,

Pilen af 1927