Skydesportens Dag 2024

Udgivet d. 30. september 2024
Vi slår dørene op til Skydesportens Dag lørdag den 12. oktober fra kl. 10.00 til 15.00 – og du, din familie, venner eller naboen er inviteret!

Har du lyst til en spændende oplevelse, så mød op på foreningens baner Amager Landevej 221
2770 Kastrup til Skydesportens Dag. Alle, unge som gamle, kan være med, når vi skal prøve at ramme skiven med kyndig vejledning fra vores frivillige i foreningen.

Vi har planlagt en dag med interessante aktiviteter og udfordringer, hvor du har mulighed for at prøve at skyde med riffel og pistol under trygge og sikre forhold.

Erfarne trænere guider dig igennem dagens udfordringer, og vi stiller selvfølgelig alt det nødvendige udstyr til rådighed. Husk blot at medbringe billed-id eller sygesikringsbevis i kombination med et andet id-kort.

Det er gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte os på e-mail kontakt@pilen-1927.dk

Vi glæder os til at se dig!